| Hvordan bruger jeg et gavekort? |
Hvis du enten har købt eller modtaget et gavekort fra Lyt En Bog, skal du først finde din gavekorts kode. Den har altid formatet:
XXX-XXX-XXX
X kan være små bogstaver, store bogstaver og tal. Vi bruger aldrig specielle karakterer (/, &, %, osv.)
Derefter skal du gå ind på lytenbog.dk og gøre følgende:
- Log på og find den bog/bøger du ønsker.
- Læg den i indkøbskurven og klik på "Gå til kassen".
- Tjek at det er den rigtige bog/bøger, acceptér forretningsbetingelserne og klik på "Vælg betalingsform".
- Indtast din gavekortskode i indtastningsfeltet til gavekort og klik på "Brug Gavekort".
- Hvis kortet ikke dækker købet helt, kan du betale restbeløbet med et betalingskort eller et andet gavekort. Husk at klikke på "Afslut købet" til sidst.
- Du bliver nu vist en kvittering og kan gå videre til Min Side, hvor linket til at downloade din bog befinder sig.
Et gavekort udløber 2 år efter det er købt. |
|
| Hvordan handler jeg hos Lytenbog.dk? |
Den korte version
-
Du opretter dig som bruger ved at klikke i øverste højre hjørne.
- Du aktiverer din brugerprofil via linket i den mail du modtager efterfølgende og logger på. (husk at tjekke dit spamfilter).
- Du finder den bog du ønsker og køber den.
- Du downloader bogen fra "Min Side".
Den detajlerede version
- Du starter med at oprette dig som bruger. Dette sker ved at du klikker på "Opret bruger" i øverste højre hjørne. På den side du kommer til, indtaster du din email adresse og et valgfrit kodeord. Når du har indtastet dette, klikker du på "Opret bruger"-knappen. Hvis du har fyldt felterne korrekt ud, vil du blive viderestillet til en side, der fortæller dig, at du nu er oprettet. Hvis dette ikke sker, kan det være fordi at mail adressen ikke er gyldig, eller fordi kodeordet ikke er ens i de to felter. Ret dette og klik igen.
Som sidste skridt før du kan handle, skal vi sikre os, at det er en rigtig mailadresse og at den tilhører dig. Det gør vi ved at sende et mail til adressen, der indeholder et link, som du skal klikke på. Når du har gjort dette, vil der åbnes et vindue, hvor der står at din brugerprofil nu er aktiveret. Log derefter på og nu er du klar til at handle. - Du finder den bog eller bøger du ønsker at købe og lægger dem i indkøbskurven. Dette gør du ved enten at søge på fx en titel eller forfatter eller ved at vælge en af kategorierne i venstre side. Så vil der fremkomme en liste med resultater midt på siden. Disse kan lægges i indkøbskurven enkeltvis ved at klikke på "Læg i indkøbskurven"-knappen i høre side. De kan altid fjernes igen før du køber, hvis du kommer til at klikke på en forkert. Hvis du har lyst til at læse mere om den bog du har udset dig, kan du klikke på "Yderligere information" og læse mere på den side, der kommer frem. Herfra kan bogen også lægges i indkøbskurven på samme måde.
- Du åbner din indkøbskurv og sikrer dig at det er den/de rigtige bøger, der ligger der. Dette gør du ved at klikke på "Til Kassen"-knappen i højre side, i den afdeling der hedder "Din indkøbskurv". Så vil du se en liste over de bøger du har puttet i kurven. Ved hver enkelt er der en rød "Fjern" knap. Brug denne til at fjerne de bøger du ikke ønsker fra kurven. Når du er klar, så marker at du accepterer handelsbetingelserne før du klikker på "Gå til betaling"-knappen. Hvis du er logget på, vil du nu se en betalingsside. Hvis du ikke er logget på, vil du blive bedt om dette først. På betalingssiden skal du indtaste dine kortoplysninger og klikke på "Udfør betaling". Så vil du se en kvitteringsside for det køb du har gjort. Denne side har en knap, der fører til "Min side". Her vil din bog ligge under "Aktive links". Du kan nu downloade den.
|
|
| Har jeg returret på de bøger, jeg køber? |
| Nej. I følge dansk forbrugerlovgivning gives der ikke returret på produkter, der hentes direkte på nettet. |
|
| Hvor er min indkøbskurv? |
| Din indkøbskurv befinder sig i venstre side, lige under kategorierne. |
|
| Hvordan downloader jeg en bog? |
Hvis du ikke har købt en bog endnu, så kan du læse hvordan under "Hvordan handler jeg hos Lytenbog.dk?". Hvis du allerede har købt en bog, kan du downloade den på følgende måde:
- Klik ind på "Min side". Linket er i øverste højre hjørne (hvis linket ikke er synligt, så log på først).
- Her vil din bog ligge under "Aktive links". Der vil være en grøn "Download"-knap. Klik på den.
- Du vil nu se et nyt lille vindue, hvor du kan vælge at gemme filen eller åbne den. Vælg at gemme den.
- Du skal nu vælge, hvor du gemmer den på din computer. Det er helt valgfrit, men vælg et sted du kan huske.
- Nu går selve downloadet i gang. Download-tiden afhænger meget af din internet forbindelse.
- Når den er færdig med at downloade, kan du lukke det lille vindue. Bogen ligger nu på din computer.
|
|
| Hvorfor sker der ikke noget, når jeg prøver at downloade? |
Hvis det virker som om at computeren bare står og tænker, når du klikker på download knappen, kan skyldes noget du uforvarende er kommet til at klikke på tidligere.
Når man downloader fra nettet, kommer der en dialogboks op, hvor man bla. kan vælge "Åbn" eller "Gem som". I denne dialog er der også en lille checkboks, som man kan komme til at klikke fra. Dette gør, at dialogboksen ikke bliver vist næste gang, og derfor virker det som om, at ingenting sker. Dette har vi desværre ingen kontrol over, da det sker på din lokale maskine.
Vi har dog som nødløsning lavet en alternativ download metode, som du kan benytte:
- Gå ind på din "Min Side"
- Find den bog du gerne vil downloade
- Højreklik på Titlen på bogen, og vælg "Gem som..."
Herefter skulle du gerne kunne downloade bogen. |
|
| Hvad sker der når jeg trykker på Gå til betaling fra kurven? |
Når du trykker på Gå til betaling fra indkøbskurven kontrolleres om forretningsbetingelserne er accepteret. Hvis dette er tilfældet og man er logget på vil man komme til en ny side, hvor man skal indtaste sine kortinformationer for at foretage købet.
Hvis man ikke er logget på endnu, vil man få mulighed for at logge på før man går videre. Når man har logget på vil man automatisk komme tilbage til kurven.
Bemærk at hvis der ikke ligger nogle bøger i indkøbskurven, så vil man ikke kunne gå til betaling. |
|
| Hvorfor kommer jeg til en "Log på"-side, når jeg vil betale? |
| Når du køber en bog hos os, skal vi vide, hvor vi skal lægge linket til at downloade den hen. Derfor skal du være logget på i købsøjeblikket. Hvis du ikke er det, når du starter betalingsforløbet, bliver du automatisk sendt hen til ?Log på?-siden. Her kan du indtaste dine data som normalt, og derefter gå videre til betaling. |
|
| Hvorfor ligger min bog ikke på "Min side", når jeg har betalt for den? |
| At behandle betalingen kan desværre tage et par minutter, og hvis din bog ikke dukker op på "Min side" med det samme, er det nok fordi betalingen ikke er nået igennem endnu. Vent et par minutter og prøv igen. Hvis den efter 20 minutter stadig ikke dukker op på Min side, så kontakt endelig vores Support på "Kontakt"-siden. |
|
| Hvad betyder det med 48 timer? |
| Når du køber en bog hos os, giver vi dig adgang til at hente den i 48 timer. På de fleste internetforbindelser i dag vil det tage under 1 time at hente en bog, så der er masser af tid. Når du har hentet bogen, er det din for evig tid. Der er ingen som helst tidsbegrænsninger på selve bogen. Det er kun adgangen til bogen, som er tidsbegrænset. |
|
| Jeg har downloadet min bog, men der er noget galt med filen? |
Alle filer, der ligger på vores server er tjekket for fejl, men det betyder desværre ikke, at der ikke kan ske noget med dem i selve download-processen. Prøv at tjekke følgende:
- Filens størrelse. På bogens side til højre under ISBN nummeret og de andre detajler, står der hvor meget bogen fylder i Mb. Kig efter, at den fil du har downloadet fylder det samme. Nogle netværkskonfigurationer tillader kun download filer op til en hvis størrelse, og hvis den fil du har liggende er mindre end den skal være, så prøv at tjekke din konfiguration og download igen.
- Filens navn. Filen du downloader skal have endelsen ".zip". Hvis den ikke har det, kan det være din egen firewall, der har omdøbt filen som et sikkerhedstiltag mod mulige virusser. Som oftest kan du bare selv omnavngive filen tilbage til ".zip" (højreklik på filen og vælg "Omdøb") og pakke den ud uden problemer.
- Filen kan også være korrupt, hvis der har været nogle netværksforstyrrelser under download-processen, fx hvis du sidder på et trådløst netværk. Prøv at downloade den igen.
Hvis ingen af de ovenstående ting hjælper dig, så brug endelig mail-formularen på "Kontakt", som du finder øverst på siden. Så skal vores support gøre sit bedste for at hjælpe dig. |
|
| Hvad er en ZIP fil og hvordan åbner jeg den? |
En .zip fil er en slags beholder til andre filer. Fordi en lydbog ofte består af flere hundrede filer, og det ville være meget omstændigt at downloade dem enkeltvis, har vi valgt at putte alle lydbogs-filerne ned i en ZIP fil. De fleste nyere computere har indbygget software til at åbne ZIP filen og pakke lydbogs-filerne ud igen. På PC'ere foregår det på denne måde:
- Højre-klik på ZIP filen.
- Vælg "Udpak alle..." fra menuen.
- Følg den lille guide, der nu kommer frem.
|
|
| Kan jeg høre en prøve/lydklip af den bog, jeg vil købe? |
| Du kan høre lydklip fra alle bøger på vores site. Find den bog du ønsker at høre et klip fra og klip på den lille "Play"-knap til højre, tæt på prisen. Der står Lydklip lige under knappen. |
|
| Når jeg klikker på Lydklip-knappen, kan jeg ikke høre noget? |
Dette kan der være flere grunde til:
- Vær sikker på at dine højtalere er forbundet, og at der er skruet på for både dem og lyden på din computer.
- Din forbindelse er måske ikke så kraftig, og der går lige et lille stykke tid, før den kan begynde at afspille lydklippet. Der burde dog ikke gå mere end 30 sekunder.
- Din computer har ikke Flash installeret. Flash er et lille ekstra program, som gør det muligt for din computer at afspille forskellige typer indhold på hjemmesider. Det er som regel installeret på nyere maskiner, men hvis du ikke har det, kan det hentes fra denne hjemmeside: www.macromedia.com
|
|
| Når jeg har købt en bog, må jeg så låne den ud? |
| Kun til medlemmer af din hustand. Ikke til andre. |
|
| Må jeg kopiere de bøger, jeg køber? |
I følge Ophavsretslovens regler må du fx:
- Overføre lydbøger til dig selv eller andre i din husstand.
- Overføre lydbøger til en bærbar afspiller, der tilhører dig eller andre i din husstand.
- Kopiere lydbogen til en CD og spille den til en privat fest (også hos andre).
- Kopiere lydbogen til en CD og lytte til den på dit arbejde, skole osv.
- Kopiere lydbogen til en CD til bilen, sommerhuset, båden og til din discman.
Du må ikke:
- Videresende lydbøger til personer udenfor din husstand.
- Overføre lydbøger til en bærbar afspiller, der tilhører personer udenfor din husstand.
- Forære kopier af den lydbog du har købt væk f.eks. på en CD.
- Udlåne, bytte eller sælge den lydbog du har købt.
- Videregive eller udlåne dine logininformationer til andre.
|
|
| Hvorfor skal jeg aktivere min brugerprofil? |
Hos Lyt En Bog har vi en politik om god mail-etik. Det betyder, at vi gerne vil undgå at sende mails til mennesker, som ikke har bedt om dem. Desværre findes der ondsindede folk på nettet, der melder andre folk til ting, de ikke har bedt om.
Hos os sørger vi for, at vi er sikre på at den, der melder en mail-adresse til fx et nyhedsbrev også virkelig ejer den mail-adresse, og det sker gennem aktiverings-mailen. Selvom vi synes at lydbøger er fantastiske og gerne vil sprede budskabet, skal det ske på en forsvarlig måde. |
|
| Hvordan framelder jeg mig nyhedsbrevet? |
Hvis du allerede er bruger på siden, kan du selv logge på, for derefter at gå ind på "Min side", hvor du under "Nyhedsbrev"-menupunktet kan trykke på knappen "Frameld nyhedsbrev". Herefter bliver der ikke sendt flere nyhedsbreve til dig.
Du kan også altid framelde dig nyhedsbrevet ved at skrive til os og angive den emailadresse, som du har oprettet dig med.
Hvis du endnu ikke er bruger skal du blot sende en mail til vores support på "Kontakt"-siden, hvor du skriver at du ønsker dig frameldt nyhedsbrevet. |
|
| Kan jeg købe et gavekort? |
| Ja, det kan du. Du finder gavekortene i venstre menu. Der er flere forskellige beløb at vælge imellem, og når du har købt et gavekort kan du sende det på email med en personlig besked eller printe det ud med forskellige temaer afh. af lejlighed. Hvis du har nogen spørgsmål i forbindelse med brug af gavekort, så skriv endelig til os. |
|
| Hvordan fjerner jeg en bog fra indkøbskurven? |
| Du åbner indkøbskurven ved at klikke på "Til Kassen" knappen i den kasse, der hedder "Din Indkøbskurv". På indkøbskurv-siden vil du se en liste over alle de bøger du har valgt at putte i kurven. Ved hver enkelt er der en rød "Fjern" knap. Brug denne til at fjerne de bøger du ikke ønsker i kurven. |
|
| Hvor meget fylder lydbogen? |
| På hver lydbogs side er der en kolonne til højre med ISBN nummer, udgivelsesår osv. Nederst i den kolonne står også det antal Mb, bogen fylder. Du skal regne med, at du som minimum skal have lidt mere end dobbelt så meget plads fri på din harddisk, så du også kan pakke din bog ud, når du har downloaded den. Hvis du er i tvivl om, hvordan du pakker din bog ud, så kig under "Hvad er en ZIP fil og hvordan åbner jeg den?". |
|
| Virker det på en MAC? |
Hvis du er MAC-bruger burde hverken vores side eller brugen af vores lydbøger give dig nogen problemer overhovedet.
Vi opererer med to forskellige fil typer: MP3 og ZIP.
MP3 er det universelle lyd-format som fungerer på alle platforme. Alle styresystemer på denne side af år 2000 har en indbygget MP3 afspiller og i tillæg til det, fungerer fx iTunes også som MP3-afspiller.
ZIP er et komprimeringsformat, som gør at vi kan pakke de mange MP3 filer sammen. Det har traditionelt hørt hjemme på Windows, men er i den senere tid også blevet en integreret del af fx. MAC OS X. Det kan du læse om her...
Hvis du ikke har en af de nyere versioner af MAC OS, findes der masser af gratis små programmer på nettet, der kan gøre det for dig. |
|