Nyeste lydbøger
Mest købte lydbøger
Din indkøbskurv
Kurven er tom
Hvad kan jeg med lydbogen?
Ida Jessen
Børnene
Lydklip
DKK215,00
8 timer 46 min

Oplæst af Grete Tulinius
Om lydbogen
Den selvstændige fortsættelse af romanerne "Den der lyver" og "Det første jeg tænker på".

I begyndelsen af 1990'erne ødelægger sundhedsplejersken Solvej Hartmann sit ægteskab for en forelskelse. Hun bryder op fra Hillerød og flytter efter sin eksmand og lille datter til Hvium, hvor hun hverken har job eller hjem eller lov til at se sit barn, som hun gerne vil.

Den eneste, der i begyndelsen tager godt imod hende i den lille by på kanten af Limfjorden, er den hjælpsomme og praktiske Søren Martinsen. Hurtigt kommer Solvej i taknemlighedsgæld til ham, og da hun senere begynder at komme i hans hjem i sin egenskab af sundhedsplejerske og fornemmer, at der er noget i vejen i familien, er det ikke let for hende at skride ind. Det er det heller ikke femten år senere, da børnene er blevet voksne.

I den mellemliggende tid er Solvej faldet til ro i Hvium. Det modsatte gælder hendes veninde Ragna fra Brogård, der efter mange års ægteskab står i det totale opbrud.

Denne lydbog er blevet nomineret til Årets Danske Lydbog. Læs mere om den spændende konkurrence her.
Om forfatteren
Ida Jessen (f. 1964), er cand. mag. i litteraturhistorie og massekommunikation. Hun debuterede i 1989 med novellesamlingen Under Sten og har siden skrevet flere noveller bl.a. Den anden side af havet (1997). Hun har dog især gjort sig bemærket som romanforfatter med romaner som Vandpaladset (1998), Sommertid (1999), Den der lyver (2001), ABC (2005) og Det første jeg tænker på (2006). Det er ofte almindelige menneskers liv og deres til tider smertefulde forhold, som skildres i romanerne.

Ida Jessen var bosat i Norge fra 1990-95 og har oversat en række bøger fra norsk og engelsk til dansk. Hun har flere gange modtaget Statens Kunstfonds arbejdslegat og i 2001 blev Den der lyver udråbt til årets bog i Ekstra Bladet.

I 2006 blev ABC nomineret til Læsernes bogpris, som er indstiftet af Berlingske Tidende og Danmarks Biblioteksforening. Udover noveller og romaner skriver Ida Jessen også ungdomsromaner.
ISBN:9788702084603
Sprog:Dansk
Varighed:8 timer 46 min
Forlag:Gyldendal Lyd
Udgivet år:2009
Genre:Drama

Størrelse:357 MB
"Jessens blik er lige så knivskarpt som hendes sprog (...) En rig bog."
- May Schack, Politiken
"Jessen brillerer igen (...) Hun indtager verden gennem ordene og gør den til sin - og læserens."
- Lars Handesten, Kristeligt Dagblad
Andre lydbøger med Ida Jessen
Ida Jessen
Den der lyver
DKK85,00
8 timer 16 min
Ida Jessen
Det første jeg tænker på
DKK85,00
6 timer 46 min
Lars Saabye Christensen
Halvbroderen
DKK135,00
30 timer 44 min
 
|||