Nyeste lydbøger
Mest købte lydbøger
Din indkøbskurv
Kurven er tom
Hvad kan jeg med lydbogen?
Jette A. Kaarsbøl
Din næstes hus
Lydklip
DKK215,00
14 timer 5 min

Oplæst af Morten Thunbo
Om lydbogen
Fornemmelsen af overfladiskhed og ligegyldighed har rødder i Laus Lindborgs barndom og kulminerer, den dag hans far dør af et hjertestop. Laus, der er enebarn og har mistet sin mor som ganske lille, er vokset op hos faren, en selvoptaget fantast, hvis egen karriere som arkitekt løb ud i sandet og gjorde ham til en bitter, indesluttet mand. Han har aldrig for alvor taget sig af Laus, og sønnens store succes i farens egen branche antænder tilmed en voldsom jalousi hos ham, og han forsømmer ingen lejlighed til at nedgøre Laus og hans arbejde.

Farens eneste opførte bygning ligger i landsbyen St. Randing og har en del år fungeret som lokalbibliotek, men står nu ubenyttet hen efter en større brandskade. I en slags forståelse for sin fars drømme beslutter Laus, at faren skal begraves i St. Randing. Han kontakter stedets præst, Stig Hemmingsen, der først tøver, men accepterer anmodningen, da han opdager, at Laus er den kendte arkitekt Lindborg. Da præsten fortæller, at menighedsrådet har besluttet at opføre en ny sognegård og indrette den i Lindborg Seniors renoverede bygning, tilbyder Laus at levere tegningerne til sognegården kvit og frit, hvorpå han går i gang med at gennemarbejde farens oprindelige projekt. Menighedsrådet tager med respekt og taknemmelighed imod tilbuddet. Laus tager derefter orlov og flytter midlertidigt ind på kroen i St. Randing.

Laus tilbringer det meste af sin tid i St. Randing sammen med præsten Stig, der fascinerer ham, fordi han åbenlyst besidder en række egenskaber, som Laus misunder. Gradvist opstår der et venne-konkurrenceforhold mellem de to vidt forskellige mænd, og efterhånden er Laus flere gange dagligt på besøg i præstegården, hvor han både benytter sig af internetforbindelsen og vaskemaskinen, men hvor den egentlige attraktion snart bliver Stigs smukke og langt yngre kone, Alma.
Om forfatteren
Jette A. Kaarsbøl (f. 18. november 1961 i Hillerød) er uddannet skolelærer og forfatter. Hun debuterede i 2003 med "Den lukkede bog", som blev en af de største succeser på det danske bogmarked i flere årtier.

Som den første debutbog nogensinde har den modtaget boghandlernes litteraturpris De Gyldne Laurbær. Den modtog også Henri Nathansens Fødselsdagslegat og Læsernes Bogpris i 2004.
ISBN:9788702090116
Sprog:Dansk
Varighed:14 timer 5 min
Forlag:Gyldendal Lyd
Udgivet år:2009
Genre:Drama

Størrelse:586 MB
Nyeste lydbøger
J.R.R. Tolkien
Hobbitten
DKK85,00
10 timer 20 min
Claus Bundgård Christensen
Danskere på Vestfronten 1914-1918
DKK249,00
19 timer 5 min
Hans Scherfig
Det forsømte forår
DKK85,00
5 timer 27 min
Günter Grass
Mørkekammerhistorier
DKK135,00
6 timer 4 min
|||